Du har sommerfugle i maven, og du skal på toilettet endnu en gang.
Om lidt skal du på banen. Du vil gerne vinde, men du er nervøs for det blå og hvide spring.
Du tvivler på I kan komme over.
Der er også en masse pynt, som din hest kan blive bange for. Sidst den stoppede var også på et blå spring.
Nervøsitet skaber adrenalin i kroppen. Det kan være en hjælp i nogle sammenhænge, men sammen med hesten bliver det et problem.
HESTEN SPEJLER DIG – hvad betyder det helt præcist?

Heste er dyr, som løber væk, hvis de bliver bange. Derfor er de rigtig gode til at mærke, hvordan DU har det.
Hesten kigger ikke på, hvordan du ser ud, den mærker DIN energi og DINE følelser. På den måde kan den finde ud af, om du er farlig eller venlig.

Jeg bruger din egen hest til at coache dig. Din hest er super dygtig til at vise vejen for dig.
Måske oplever du, at du har fået udfordringer i din ridning, eller du har problemer med at finde roen i dig selv.
Din hest reagerer ærligt og uden filter.
Hesten mærker dine følelser, din energi og dine signaler – og viser dig præcis hvor du står lige nu.
NÅR DU SLAPPER AF, SÅ GØR HESTEN OGSÅ…